Hvad var SAGT?
“Sammenslutningen af grundejerforeninger i Trundholm” Vores formål er at samle grundejerforeninger og vejlaug, i fritidshusområder, med henblik på at varetage og værne fælles anliggender og interesser såvel indadtil som udadtil overfor kommunen og offentlige myndigheder.

Kerneopgaver
- At mobilisere og facilitere samarbejde mellem grundejerforeningerne.
- At være bindeled mellem Odsherred Kommune og grundejerforeningerne.
- I fællesskab med grundejerforeningerne og Odsherred Kommune at levere konkrete løsninger på vores fælles udfordringer som f.eks. afvanding af sommerhusgrunde, affaldssortering, naturbeskyttelse, samt vedligeholdelse af fælles infrastruktur som grundejerforeningerne og Odsherred Kommune har ansvar for.
Vision
Den fremtid vi ser for os er en kommune med:
- Rig natur præget af biodiversitet.
- En effektiv klimatilpasning etableret gennem et samarbejde i grundejerforeningerne.
- En kultur blandt landliggerne præget af et følt områdefællesskab.
- En velfungerende infrastruktur i sommerhusområderne
Tilknyttede foreninger
Hvordan orienterer vi?
SAGT afholder årligt repræsentantskabsmøde, hvor foreninger kan stille med 2 repræsentanter. Referat udsendes til foreningernes formænd og kasserer.
Vi tilstræber at udsende nyhedsbreve men opfordrer til at medlemmer orienterer sig på hjemmesiden.
FSiO (Foreningen af Sommerhusejere i Odsherred)
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 opstod behovet for at koordinere med de andre områders sammenslutninger, vores søsterorganisationer FSNR og SAGD.
Derfor stiftedes FSiO med repræsentanter fra alle tre sammenslutninger.
Sammen med dem står vi stærkere i dialog med kommunen.
Odsherred Kommune
FSiO deltager i møder med kommunen og Odsherred Forsyning.
Øvrige myndigheder
SAGT arbejder målrettet på at løse eventuelle problemstillinger. Først og fremmest med Odsherred Kommune, men det kan også være via korrespondance og møder med f.eks. Farvandsvæsenet, Politiet, Trafikministeriet, Sundhedsvæsenet, Region Sjælland m.v.
Historie
Foreningen er startet i sin nuværende form i 1972. Men bestyrelsesmedlemmerne mener, at den er startet allerede i 1964. Kilde: Arkiv.dk.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.